Tirsdag den 14. februar - Sterilisering

Ak lige over en måned siden sidste opdatering. Sanne - shame on you!

Tiden går, heldigvis nu med frost og nu også lidt sne, men hold da op, man bliver mindet om at disse første vintermåneder er SEJE at komme igennem.

Fenja bare ELSKER sin pappa...

I fredags den 10. blev Fenja steriliseret. Jeg vælger at skrive lidt om det, da det er første gang for mig, og det måske kan hjælpe andre i samme situation (selvom to forløb sjældent er ens).

Det har været et forløb siden ultimo november, hvor hendes hormonbalance begyndte at være i uorden. Efter den sædvanlige løbetid gik blødningen på 4. uge over i noget som lignede reelt blod. Det viste sig at være livmodervæggen som blødte. Dette skulle bare stoppes. På dette tidspunkt viste hun ingen tegn på livmoderbetændelse, og dyrlægen kunne intet mærke. Her ringede mine klokker allerede. Men for at kunne sterilisere bedst muligt rent tidsmæssigt - mellem to løbetider - anbefalede min dyrlæge mig at vente 3 måneder.

Jeg havde således bestilt tid til den 29. februar. Sådan skulle det ikke blive. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at hendes adfærd langsomt blev ændret, men da hun altid har været påvirket af sine løbetider rent adfærdsmæssigt, var det utroligt svært at skelne hvad som var hvad. Hun blev bl.a. lidt mere asocial og gik for sig selv - hun kom bl.a. heller ikke mere op på køkkenbænken ved siden af mig, som hun altid har gjort.

MEN i fredags blev en stor betændt livmoder taget ud af hendes bug. SÅ godt - tror det var på et hængende hår. Puha tør slet ikke tænke på, hvor galt det kunne være gået. Jeg fik tid til operation i onsdags, og gik med nerverne uden på tøjet i dagene indtil fredag.

Lørdag var en dum dag. Fenja havde det bare rigtigt dårligt. Hun havde så tydeligt ondt, og løb fra det ene sted til det andet. Jeg fandt ud af, at hun ikke var tilstrækkeligt smertedækket, da Rimadyl var ordineret 2 x daglig, men at de faktisk helst skal gives begge to samtidig for at få optimal virkning. Allerede søndag havde hun det mærkbart bedre. Hun følte næsten sig at hun kunne det hele. Hun kommer dog kun ud i snor, da vi ikke vil tage nogen chancer. Det er hun lidt utilfreds med - men sådan er livet ind imellem.

I dag tirsdag har hun det godt. Små ture i snor. Hun er lidt sur på Mira, hvis hun kommer for tæt på, og så er hun ret træt. Sidst på ugen tror jeg dog godt vi kan gå en reel kortere tur i snor. Det er såmænd nok ikke gåture som er nogen skurk, men mere hoppen op og ned og løbe. Så nu er vi alle bare SÅ glade over, at vi er på den anden side.

Det sætter lige ens tanker i gang. Hvad med Mira???? Hvornår skal jeg sterilisere hende for at undgå dette??? Svaret skulle nok være NU, men det bliver hun altså ikke. I så fald ville jeg lave kikkertoperation på hende, inden hun fik livmoderbetændelse.

To dejlige hundetøser i leg

Fenja.....

Torsdag den 12. januar - En grå januardag med aktiviteter

Altså man kan ikke komme uden om det faktum, at det er GRÅT GRÅT GRÅT og mudderet... men nu skulle det snart blive koldere - siger de. Så bliver hundene da i det mindste ikke så beskidte :-D

Dagen idag bød på de sædvanlige aktiviteter, men jeg havde med vilje lagt lidt træning ind til hundene. At lave noget udenfor er jo komplet umuligt. Hele ugen har jeg haft tøet blod op til spor - men må hele tiden smide det ud p.g.a. vejret.

Men dagens træning bestod så i følgende (for begge hundene): Øve markering på duften blod. Dette gjorde jeg simpelthen som en duftdiskriminering med klikkeren. Mira har jo prøvet at lokalisere en duft tidligere (mange forskellige dufte), og hun er rimelig god til det. Fenja har jag haft prøvet med før, men jeg mistede lidt tålmodigheden, da man skal være så utroligt velorganiseret med godbidder, klikker osv. da hun er så super hurtig. Så jeg væbnede mig selv med tålmodighed idag, og det lykkedes også. Hun var jo ikke overraskende super god - det går bare stærkt.

Jeg startede med en del blod i "duft"-glasset", som så langsomt skal fases ud til måske blot noget køkkenrulle med blod på, eller bare nogle dråber i glasset. Når de er blevet gode til dette, går jeg udenfor og graver glassene ned til jordoverladens højde. Mit mål med denne træning er helt enkelt, at de skal lære at markere tydeligt, når der er "anskuds-sted" eller andet med lidt mere schweiss end selve sporet. En spændende træning.

Men da de nu begge er blevet lige tændt på denne dufttræning, må jeg nøje skille dem ad. Det er ikke nok, at bede den ene sætte sig i det tilstødende lokale og blive siddende der. Fristelsen er simpelthen for stor, og der er således ikke ro og koncentation nok omkring øvelsen. Ved al mulig anden træning er det helt fint bare at sætte dem af i et andet værelse - men ikke til dette.

Hvis de kunne snakke, ville de begge i kor sige: "Det er bare det sjoveste".
 

Mandag den 9. januar 2012 - ET HELT NYT ÅR

Ja så har vi vendt et blad, og tager hul på et helt nyt år. Lidt mærkeligt - det er altid på godt og skidt man lægger bag sig. Håber selvfølgelig på at det nye år kun bringer GODT med sig. Meget af det gode må man jo også selv skabe, og er godt i gang med mine nye ideer...

Hvad angår hundene går jeg selvfølgelig videre med sporet. Det synes jeg er allerbedst, og hundene trives med det. Mira er bortset fra hendes manglende/udprægede jagtlyst ikke super at have sammen med andre hunde, når jeg træner lidt apportering. Hun er simpelthen for vogtende over sine ting. Overvejer lidt om jeg skal tilmelde hende til sporprøve igen, og prøve en 3. gang at få en 1. præmie. Som Jørgen siger: "jamen hvad kan ske??? Ikke andet end at hun kvajer sig"... ha ha ja sådan kan man også se på det.

Jeg sætter mig aldrig mål på papiret, da det stresser mig og giver mig ultra dårlig samvittighed, hvis jeg ikke når der til. Så mine mål er inde i mit hoved.

Mit hovedmål er forøvrigt, at vi alle i husstanden vil være raske og friske hele året. I slutningen af februar skal Fenja dog steriliseres. Hun begyndte at have uorden i hormonbalancen, og hendes løbetid måtte "tvangssluttes" ved at få 3 x 1 indsprøjtninger. Nu har hun det fint, så vi forhåbentlig kan strække sterilisationen til midt imellem de to løbetider. Søde lille Fenja. Vi vil jo gerne have så mange år endnu som overhovedet muligt - så vi har intet valg i denne situation.

Jeg håber og krydser mine fingre for, at vi en gang til sommer får en lille ny sort hvalp. Det beror dog på mange ting, så naturen må gå sin gang. Ikke fordi vi ikke har nok med de to, men da de nu er 8 og 4 år, begynder vi at tænke på, at der helst ikke skal være et alt for stort spring til den sidste. Så vi håber.. Må dog indrømme at jag indimellem næsten kan lugte hvalpelugten... mon så ikke man er hvalpemoden?????

Ellers er jeg lige ved at lave planlægning for det meste af næste år. Hvis man vil have ting til at hænge sammen, så er man nødt til at planlægge... Man må jo finde på nogle spændende ting, så man finder motivationen frem, når man er selvstændig som jeg er.


DKKs beslutning pr. 9.1.2012 om ophævelse af udstillingskrav for avlsgodkendelse

Og hulk hulk hulk - har netop set, at DKK med virkning fra 9. januar 2012 ophæver kravet om, at hunde skal være udstillingspræmieret, inden de kan blive avlsgodkendt... SÅ trist. For visse racer måske ikke  -men den stakkels, stakkels belgiske hyrdehund, som i forvejen kan slås med dårligt temperament, utilgængelighed og så for brugsmalinois' vedkommende et eksteriør, som kun deres mor kan elske... Er stærkt bekymret for denne på mange måder skønne races fremtid. I mine øjne er den belgiske hyrdehund 50.000 gange bedre end f.eks. schæfer både i intellekt og sundhed - men den har to tungtvejende ting imod sig: den skrækkelige sygdom epilepsi og så dårligt temperament.

Når nu udstillingskravet bortfalder, vil der unægteligt blive avlet på noget, som aldrig skulle have set dagens lys. Det kan jo være super svært at være objektiv om noget så følsomt som et dårligt temperament. Desværre jo noget, som der ikke lige kan måles på nogen måde.

Dette nye tiltag vil blot betyde, at det til tider noget negative billede, der eksisterer om "belgieren" p.g.a. f.eks. det dårlige temperament blot vil blive forstærket tifold...

Jeg tror, at dette kan blive yderst skæbnessvangert for racen som helhed. DKK tænker jo kun på sig selv, da det er en kendsgernning, at så mange vælger det fra, og at medlemstallet således falder. Kære venner - det er udelukkende et spørgsmål om kr. og ører.... Bortfald af disse krav vil ikke ændre en DYT. Men alt i DKK-regi er simpelthen FOR DYRT - og det er lige netop det både opdrættere, udstilllere, hvalpekøbere og "prøve"-mennesker opponerer imod.

Hvis tidspunktet kommer, at vi gerne igen vil have en Tervueren, ved jeg nok ikke lige rigtigt, hvor den skal komme fra (og måske ved jeg det alligevel nok tihi).

Ja men jeg hulker videre...

 

Tak for året der gik - 2011!

Lørdag den 31. december - Nytårsaften

Så er vi på den anden side af alt, hvad der hedder jul, og i aften er det så nytårsaften. Begge tøserne har været ude at gå lange ture - Fenja med Jørgen og Mira med mig og Kari/Luna. Så nu kan de godt klare en aften hjemme :-D

Heldigvis plejer der ikke at være meget skyderi herhjemme hos os, så vi håber, at det bliver det samme i år. Jeg er ikke selv meget for skyderiet, så omkring midnat skruer jeg bare op for musikken og håber på noget god underholdning i TV. Lidt dans på bordene måske ha ha

Nytårsmenuen står som sædvanlig på: Blinis med caviar, hakket rødløg og creme fraiche.... i år en særlig lækker slags nemlig løjrom fra selveste Kalix i nord-Sverige. Jeg har også købt noget lakserogn - bare for en sikkerheds skyld. Men til det selvfølgelig champagne... juhuuuuuu.

Så snart siger vi farvel til 2010, som vel egentlig har været et godt år - lige bortset fra at vi måtte sige farvel til Loke. Bare navnet.... men sådan er hundelivet. Man har ikke sine elskede hunde for evigt - nej faktisk alt for kort tid. Og det var sikkert, at det var tid for Loke. Men åhhhh.....

Vi håber alle på et nyt år med mange gode ting og oplevelser. En ny hund skulle meget gerne flytte ind i på Gule Gård i 2012. Pr. 1. juli går Jørgen på pension, så det bliver et nyt liv på mange måder. MEN vi glæder os alle. Stakkels hunde siger jeg bare - I ved ikke hvad der venter jer. Så meget daglig aktivering, at jeres ben må blive kortere og kortere :-D

Tak for i år - og Godt Nytår 2012 til alle. Vi ses!
 

Mandag den 19. december - MIRA FYLDER 4 ÅR

Idag er det nøjagtigt 4 år siden, at det lille sødeste vidunder Mira kom til verden i Forshaga. Tænk hvilken lille Perle. Jeg har fortalt hende flere gange i dag, at hun altså har fødselsdag... men hun er som hun plejer - mærkeligt nok :-D Vi håber at have hende mange, mange flere år endnu.


Hun har fået en stor pakke fra Pirjo (var vist egentlig en julegave men hun fik dispensation og fik den idag i stedet for). En stooooooor lækker blød sag. Mira elsker den. Se billeder nedenfor.

Af os andre har hun fået x-tra kys... hvis det overhovedet er muligt ha ha, og så får hun sikkert et godt griseøre eller lignende senere idag.

Søndag den 18. december - 4. søndag i advent

I dag er det 4. søndag i advent. Nisserne i Lorup havde for sidste gang i år jo gemt Jørgens adventsgave nr. 4. Det var en svært opgave de havde stillet ham, men til slut løste han den og fandt den sørme inde i vaskemaskinen :-D

Mira og jeg skal ud og gå en dejlig tur med Luna og Bertha idag. Bliver lidt spændt på at se hvordan Bertha er overfor Mira, men da vi er udendørs - hvor der aldrig har været problemer - tror jeg, at det går fint. Er spændt på at høre, hvordan Nelly har det. Det er længe siden jeg har mødt hende. Hun har jo så travlt i sit værksted i Bruuns hjørne i Skælskør, så hun har ikke så meget tid længere.

Jørgen tager så Fenja ud alene idag, så jeg skal lave sjov med Mira herhjemme, inden vi kører ud.

Fik ellers en invitation til at køre til Småland til kennel Duckfinders fra Dot, som skal hente sit lille pus om en uges tid. Hun skal derop og endelig vælge hvalp idag. Ærgerligt jeg allerede havde lavet aftaler idag, ellers ville jeg bare så super gerne have været med. Må jo nok indrømme, at jeg er mere end hvalpeskruk. NU er det tid til en hvalp. Tror dog først at der kommer et nyt tilskud til huset i begyndelsen af sommeren. Men man ved jo aldrig.

Fredag den 16. december - Sidste weekend inden jul

Nu er det fredag eftermiddag. Jeg sidder og har lidt ondt i ryggen efter at have givet den gas med rengøringen her idag. Det måtte bare til, og nu føles det lidt godt. Hundene synes altid jer er SÅ kedelig, når jeg gør rent, og Mira lægger sig helst 1,5 meter fra støvsugeren, så hun har check på, hvornår jeg er færdig :-D.

Fenja har det heldigvis godt igen. Hendes løbetid ville jo ikke slutte, så hun fik i alt 3 sprøjter for at få livmoderen til at trække sig sammen. Nu venter vi bare på, at vi skal komme til midt imellem de to løbetider, så bliver hun steriliseret. Ikke at jeg har specielt meget lyst til det, men det er det eneste rigtige, når der er begyndt at komme ubalance i hendes hormoner.

Der måtte nu godt komme lidt sne til at pryde landskabet her inden jul. Lidt men godt! Tænk hvordan det så ud sidste år.

Jørgen er ude at inspicere

Loke - som ikke er blandt os mere. Vi savner dig hver dag gamle dreng.

Mira snepige :-D

Mandag den 12. december - Epilepsi i opdræt?

Da jeg selv kun har haft alt for tæt inde på livet, at der kan ligge epilepsi i visse avlslinier, er jeg skræmt til døde over denne sygdom. Til min store overraskelse ser jeg så lige, at en opdrætter påtænker at anvende en hanhund, som er far til ihvertfald en epilepsihvalp, som jeg kender til. Hvorfor hvorfor hvorfor???? når der der nu findes så mange at tage af???? Hanhunden har oveni købet retinopati - godt nok betegnet som ikke arvelig... men ak. Der er selvfølgelig også den mulighed, at opdrætteren af hanhunden aldrig har fortalt, at han tidligere har givet ep.

Trist, trist, trist.... måske vil det endnu en gang hedde sig, hvis der dukker endnu et epilepsitilfælde op - "jamen det har vi aldrig haft i de linier før!"   I am amazed...

Jeg fatter simpelthen ikke, at man vil tage den risiko :-(
 

Lørdag den 3. december - næsten 2. søndag i advent

Tiden går bare så stærkt. Her i huset er vi mest bekymrede over Fenja, som kæmper lidt med en forlænget løbetid. Hun har i den forgangne uge fået to sprøjter, som skulle få hendes livmoder til at trække sig sammen og dermed forhåbentlig stoppe hendes blødning. Og ja blødningen er stoppet - på den måde har sprøjterne jo virker. Men hun er bare ikke sig selv :-( Hun er frisk nok på gåture og i leg ude, men når hun kommer ind ligger hun lidt for sig selv, og har til tider problemer, når hun skal lægge sig ned. Jeg ville jo allerhelst have haft, at vi kunne trække en sterilisation til midt imellem de to løbetider - men synes ikke at det trækker i den retning. Vi skal til dyrlægen igen onsdag, men jeg tror, at jeg ringer allerede mandag. Stakkels Fenja. Hun skal ihvertfald ikke gå og have ondt eller ubehag i tre måneder. Hun har ikke umiddelbart livmoderbetændelse, men jeg tror ikke, at den livmoder er, som den skal være. ØV ØV ØV.......

Mira er frisk og frejdig heldigvis. I dag har vi pyntet op til jul, og begge tøserne synes bare, at det er det MEST spændende med alle de små ting..

De to Lorup-tøser klædt på til julen. To rigtigt smukke halsbånd fra Vibri i Sverige. Ikke bare balsbånd men i den allerbedste forarbejdning man finder af den slags. Så proffigt!

Søndag den 27. november - 1. søndag i advent
 

I dag er det jo 1. søndag i advent. Ikke fordi vi overhovedet er religiøse her i huset, men det er bare begyndelsen på den utroligt hyggelige juletid.

Dagen startede med en lille overraskelse til forkælede Jørgen. Jeg har i år 4 adventsgaver til ham, så i dag fik han den første. Han skulle dog efter 4 "clues" selv finde den. Opgaven løste han hurtigt og fandt sin første gave. Ja man bliver vel aldrig for gammel til disse overraskelser :-D

Vi skal da også på visit hos min mor i dag, og hun får sin sædvanlige advents-gave (fra Matas) men en masse gode ting i. Tror at hun glæder sig lige så meget. Tja man kan jo ind imellem tænke, "hvornår mon der er nogen som overrasker mig???" - og nej det sker ikke. Men det gør heller ikke så meget, jeg elsker bare at gøre andre glade.

Er lidt bekymret over Fenja. Hun bløder nu i sin 4. uge af løbetiden... noget er vist ikke helt som det skal være. Ihvertfald skal dette stoppes. Håber at vi kan holde alt kørende, og så satse på sterilisation midt imellem løbetiderne. Øv øv øv... Skal have fat i dyrlægen i morgen.
 

Onsdag den 23. november - Off-piste-tur

Kedeligt er jo vejret - gråt og trist, men jo ikke specielt koldt, så det er ok for mig.

I dag gik vi en "off-piste"-tur i skoven. En herlig tur med maaange friske rådyrspor. Jeg synes dog det er utroligt, HVOR mange lo... en vis sort hund kan konsummere.... Klamt og ulækkert - men utroligt svært at gøre noget ved det. Må nok bare acceptere, at sådan er en flat - jo mere ulækkert jo bedre... suk.

Blev også endnu en gang mindet om, hvor utroligt konflikt-hadende Fenja er. På et tidspunkt skældte jeg Mira ud, da hun havde taget en stor lo.. i munden. Jeg pillede det ud af munden på hende, og sagde føøj. Fenja kommer løbende og slikker mig i hele hovedet - hun kan bare ikke tage konflikter. En god bid af turen herefter går hun som klinet op ad mit ben og kigger på mig hele tiden. Først når jeg flere gange har rost dem, de har været oppe på træstammer eller lign og jeg har fortalt dem, hvor utroligt dygtige de er (ja det bliver jo sagt nogle gange må jeg indrømme) så er hun "tilbage igen" - og roen er genoprettet.

Søndag den 20. november - En søndag i aktivitetens tegn

I dag var det sidste gang for træning med hvalpeholdet. Det har været et super hold, så det er altid lidt vemodigt at sige farvel. Men nogle af dem ser jeg heldigvis igen. Nu holder jeg lige en pause, men starter op igen med hold i januar 2012.

Vejret er jo ikke ligefrem noget at råbe hurra for, tåget og surt - men sådan er det jo på denne årstid.

Har lige været ude og lægge 2 x blodspor til tøserne. De skal ligge i 20 timer, så vi skal gå dem imorgen ved 12-tiden. De er begge lagt i skov - men også over lidt åbent land - men i meget rådyrtætområde. Så det bliver rigtigt spændende imorgen. Det er første gang Fenja skal gå et 20-timers spor. Der kommer helt sikkert meget fært i løbet af natten.

Søde Jørgen har været aktiv som sædvanligt, og har fået alle de visne blade væk fra plænerne. Ialt 25 bunker visne blade. SUK.... ja han sover godt om natten.

Søndag den 13. november - Kort besøg i Sverige

Fredag drog jeg en kort tur til Sverige. Jeg havde besluttet at tage op og kigge på SSRK's udstilling i Åstorp, Sverige. Dvs. mig alene og altså uden hund.... uha det var svært at skulle køre uden Mira. Hun plejer jo altid at være med, når vi kører til Sverige. Lena Hägglund skulle dømme, og det er ikke så tit jeg får mulighed for at møde hende. Hun bor i Umeå og jeg i Sorø! Jeg havde "bestilt" en portion "Kalix-guld" (löjrom), som skal nydes til nytår med andagt. Super lækkert. Det var transporteret fra Umeå til Åstorp i en køleboks, så det kunne holde sig.

Selvfølgelig indeholdt mit ultra korte besøg en stor social del. Jeg overnattede i Klippen - et rigtigt dejligt lille Best Western Hotel. Herfra var der kun ca. 15 km til udstillingen. Jeg havde aftalt at mødes med bl.a. Pirjo og nogle af hendes træningsvenner - Malin som har Turbo og Nisse. Det er bare alt for længe siden jeg har set kæreste Pirjo. Endelig fik jeg også set sødeste lille Trolle. Hun er godt nok en lille perle. Hun har laaaange ben og verdens sødeste lille ansigt.

Jeg fik jo selvfølgelig også set en masse dejlige flatter, og taget nogle billeder.

Desværre fik jeg også konstateret overfor mig selv, at den er helt helt gal med mit højre ben - altså den side, hvor ryggen skabte sig. Jeg har simpelthen INGEN styrke i benet. Det "murrer" konstant i det, og så kan jeg bare IKKE komme op, hvis jeg først er nede. PINLIGT.. En hund hoppede og ad mig da jeg sad på hug, og hvem kunne ikke komme op???? Moi! Man føler sig jo som en på 80..... men det må der kunne gøres noget ved. Tror at noget nerveværk sidder i klemme eller en anden logisk forklaring.

Var først hjemme sent lørdag, da jeg spiste lidt mad sammen med Pirjo, inden vi kørte hjem.
 

Onsdag den 9. november - Tanker om epilepsi

Var i går til en rundvisning på Næstvedegnens Dyrehospital, som jo er dem jeg bruger som dyrlæger. Den som viste rundt og "belærte" os var Jens Knudsen. Verdens sødeste og bedste dyrlæge, som bare har en dømmekraft og indsigt som siger spar to. Nå men det var så det.

MEN han fortalte, at man normalt kategoriserede epilepsi således, at fik hunden et udbrud af epileptiske kramper inden 6-års alderen, var det næsten altid genetisk betinget. Epilepsi kan sagtens ligge og lure under overfladen, og så blive udløst af f.eks. infektioner eller narkose. Dette får mig endnu en gang til at tænke på Miras mor, som blev aflivet af epilepsi i en alder af 4 år. Det blev udløst af infektioner, som ikke kunne slås ned. Og Miras ene bror - Bamse - som kun blev 14 måneder med nøjagtig samme diagnose. Dette var dog hjernehindebetændelse, som udløste det - men igen en heftig infektion.

Jeg håber og beder for, at Mira aldrig løber ind i sådanne infektioner af den ene eller anden art. Risikoen findes jo nok for epilepsien, hvis det rette miljø opstår.

Og igen igen igen: hvorfor skulle Miras to brødre sættes i avl??????? Disse gener skulle IKKE føres videre med den risiko som det indebærer. Hvorfor vil nogen opdrætter næsten med vilje påføre nogen hundeejer at skulle miste deres hund p.g.a. denne skrækkelige sygdom. Græder indeni når jeg tænker på at man kan gøre det.

Hvor er de mennesker henne som tænker med hovedet???

 

Søndag den 30. oktober

I dag første dag på "vintertid". Det får lige en til at tænke på, at vi nu snart er inde i vinteren, og at der ikke er lang tid til jul.

Jeg havde også besluttet, at træningen på hvalpeholdet skulle gennemføres idag - no matter what. Om min ryg havde godt af det eller ej, ved jeg først senere. En ting er sikkert, og det er, at jeg går som en højgravid, som har et brædt i ryggen. Men det er bare ærgerligt. Synes desværre ikke rigtigt der er de helt store fremgange i rygsituationen, men det skal nok bare have den tid den har brug for. Men uuuhhhh lidt utålmodig bliver man.

Jørgen er heldigvis hjemme fra rejse til Armenien igen, så nu er livet lidt lettere. Lidt svært når man er alene med to aktive hunde, og man selv er dårligt kørende.. Men laaaaaang tur fik de i formiddags med deres "pappa". SÅ skønt.

Kom så meget til at tænke på vores elskede Loke i dag. Kan bare ikke lige forstå, at det er over 2 måneder siden, at han måtte lukke sine øjne for sidste gang. Som jeg også skrev på FB i dag: det er stadigvæk lige uvirkeligt, at jeg ALDRIG skal se ham igen, holde om ham, kysse ham på kinden, køre med ham i bilen, høre ham gø og alle de andre ting. Mærkeligt når noget er så uigenkaldeligt. Tænk at skulle holde jul i år uden vores store, dejlige Loke. Puha nu triller tårerne igen.......

 

Onsdag den 26. oktober

Man håber hver morgen, at NU er det bedre med ryggen, men heller ikke idag. Jeg tvang dog mig selv til at gå en tur på træningspladsen. Lignte en der havde betonstolper i ryggen, men rundt skulle jeg. Hundetøserne synes selvfølgelig det var herligt. Jeg spredte søge-godbidder rundt på HELE træningspladsen, så der var noget at gå i gang med for dem.

Fenja er ekstremt "mussegravende" p.t., så jeg finder nogle steder (udenfor træningspladsen!!), hvor hun må grave lige så tosset hun vil. Jeg forsøger så godt som muligt at aktivere hundene, så de ikke keder sig, da jeg jo ikke kan komme ud at gå tur.

Sådan ser en "musegravende" næse ud, når den har været på arbejde :-D

Min sorte elskede Mira

Ny "problemløsningsbox" - Poker Box. Der er 4 forskellige opgaver, som hundene skal løse.

Første opgave er løst - at løfte låget for at komme til belønningen - an easy one!

Tirsdag den 25. oktober

SURT show når man har en lidelse - som i mit tilfælde ryggen - som bare ikke bliver bedre.... Jeg er fuldstændig bundet på hænder og fødder, og kan bare INTET lave. Én ting har jeg dog fundet ud af: mine to hundetøser er gode som servicehunde. Taber jeg noget på gulvet - som jeg overhovedet ikke har mulighed for at samle op selv - så beder jeg bare en af dem om at gøre det. VUPTI så gør de det. Selv et stykke papir eller en vatpind. Jeg prøvede først med Mira, som er rimelig god til den slags, og hun gjorde det også uden at tøve. Fenja kom også på en opgave med at samle f.eks. en vaskebold op, og selvfølgelig gjorde hun også det. Så jeg forsøger hele tiden at give dem småopgaver, som de skal hjælpe mig med. Ja, hvad gør man ikke....

Håber snart at der kommer lys forenden af tunnelen:-(
 

Søndag den 23. oktober

Puha det går ikke specielt godt med min stakkels ryg. Jeg har måtte aflyse al træning i denne weekend - jeg kan simpelthen ikke sidde, eller stå ret lang tid. Det bedste er faktisk når jeg ligger fladt ned, men jeg skal jo "være" og spise. Det er jo heller ikke specielt godt at ligge hele dagen. Jeg ligger med isposer på det "dumme" sted på ryggen, og gør alt hvad jeg har fået besked på af kiropraktoren. Jeg skal besøge ham igen imorgen.

Der er simpelthen hævelser omkring noget brusk (tror jeg nok) ved den nederste ryghvirvel. Denne hævelser trykker måske på en nerve - ihvertfald går jeg helt skævt. Ryggen hælder helt til venstre side, og det gør kroppen af sig selv for at kompensere. Min hældning idag er dog bedre end fredag morgen. Spørg mig om jeg er besværet :-(

Heldigvis har Jørgen jo været hjemme i weekenden, så han har kunnet hjælpe mig. Det er fast arbejde for ham! Hundene kan jo også mærke, at tingene er anderledes. De har heldigvis været ude på nogle super lange gåture med ham begge dage.
 

Fredag den 21. oktober

Puha dagen starter dårligt :-(  Har simpelthen så ondt i ryggen idag, at det bare ikke kan beskrives. Jeg er på 4. dagen med mit hold, men idag er det værre. Er ikke meget for det, men da mange anbefaler mig at prøve en kiropraktor, har jeg fået en akuttid idag kl. 12.30. Jeg er bare en kylling, men jeg må bare gøre noget. Her til morgen græd jeg af lutter smerte. Det er godt nok mange år siden, at jeg har haft det så slemt. Jørgen kunne desværre ikke blive hjemme og tage sig af mig, så jeg må prøve at klare mig selv.

 

Onsdag den 19. oktober

Hvad har jeg mon gjort for at fortjene dette???? Først en fæl forstuvet fod, og nu et hold i ryggen, som vil noget..... Jeg går næsten som "Klokkeren fra Notre Dame". Det er helt ubeskriveligt skrækkeligt at skulle op, når jeg har siddet. At gå er heller ikke sagen. Måske skulle jeg på manges opfordring prøve en kiropraktor. Er bare SÅ træt af at være handicappet, at være så begrænset i mine udfoldelser. Lige nu har jeg sat mig i køkkenet med en stor pude i ryggen. Det føles lidt dejligt.

Hundene er bare helt fantastiske og tålmodige. De indfinder sig bare med situationen, og Mira - mit hjertebarn - er bare tæt på mig hele tiden. Fenja har været ude på tur her til morgen - hun behøver altså noget mere end sorte Mira. Jeg trænede lidt nye tricks med Fenja igår, og hun er bare så tændt. Hende kan man virkelig lave MANGE gentagelser med, hvis man ikke er påpasselig. Mere, mere mere.... Har dog aldrig set en hund tage SÅ små musseskridt i en bakke-øvelse :-))).

I dag har der stået søgning på programmet - både højt og lavt. Fiskeboller i træerne er et reelt hit ... kan jeg bare sige.

 

Lørdag den 15. oktober

I dag skifter en hund, som jeg kender rimeligt godt hjem. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det. Ved jo godt inderst inde, at det er til hans bedste, men tænker alligevel på, at han fra i dag starter et nyt liv. Den første nat må være lidt svær for ham, og også være svært for de mennesker, som har måtte tage denne beslutning. Håber inderligt at den nye ejer er en, som vil være ALT for ham, være god ved ham, elske ham og bare stille op for ham, hvis han får det svært. Heldigvis går en omplacering rimeligt for de fleste hunde, men det er vel ikke så mærkeligt, hvis de det første enten korte eller lange stykke tid savner det de har været vant til. Håber at jeg på den eller anden måde kan holde kontakt med ham. Tanken om at alt fra idag er "cuttet" helt, er bare så trist.

Tænk hvis min lille Mira skulle skifte hjem..... kan slet ikke tænke over det, uden at begynde at tude. Jeg er jo sikker på, at hun ALDRIG i livet vil få det bedre end hos mig.... og langt hen ad vejen er det heller ikke langt fra sandheden. Vores hunde - hvad enten der er det ene eller andet i vejen med dem - bliver hos os til deres dage slutter. SÅDAN! Men man kan jo aldrig spå om fremtiden - heldigvis.
 

Fredag den 14. oktober

Herligt idag er det fredag, og weekenden står for døren. For første gang i næsten en hel uge var jeg ude at gå en god tur med hundene. Jeg måtte naturligvis gå rimeligt langsomt specielt rundt om søen og rundt i terrænet. Men jeg nød det bare sådan, og vejret er jo simpelthen så SMUKT. Føler næsten som om jeg har været spærret inde i en lille uge, når man ikke kan gøre som man vil og er begrænset af fysikken.

Åhhh håber snart at Miras falske drægtighed er slut. Hun ligner også en der har mindst 10 hvalpe liggende herhjemme :-((
 

Torsdag den 13. oktober

Åh hvilket smukt vejr idag! Man bliver blot endnu gang bekræftet i, at vejret altså har en utrolig stor indflydelse på ens humør og energi. Min fod er i absolut bedring, så jeg må nok starte dagen med at få gjort rent - noget som jeg har måttet (skal jeg sige desværre eller hva'?) udskyde den seneste uge.

Mira er "frygtelig" falsk drægtig. Ikke så meget mentalt men mere fysisk. Hun har simpelthen så meget mælk, at hun drypper. Ved jo godt at Galastop ville sætte en rimelig hurtig stopper for det, men synes bare lige jeg har frekventeret dyrlægen SÅ meget på det seneste, at jeg simpelthen ikke vil være bekendt at ringe til dem igen. Ved også at nogle simpelthen undlader at give hunden mad i nogle dage og så motionenerer dem meget - men det første vil jeg da bare ikke byde min hund.

Tror at jeg udover den noget så kedelige rengøring må ud og tage nogle billeder idag. SÅ smukt.
 

Mandag den 10. oktober

Øv endnu en dag med den forstuvede fod i vejret. Ikke morsomt men hvis jeg nu skal være positiv, så synes jeg det går en anelse bedre end igår. Prøvede lige at stikke foden i en sko - no no no... Så det ville være at lyve, hvis jeg påstod, at jeg har foretaget mig en masse idag - for det har jeg IKKE. Tøserne synes selvfølgelig jeg er dødkedelig - men sådan er livet altså bare lige nu. Der er alligevel nok ikke mange der har et liv som dem - alt i alt. Så min dårlige samvittighed må jeg bare pakke væk!

 

Søndag den 9. oktober

Velkommen til familiens nye hjemmeside :-D

Efter tabet af Loke synes vi, at der måtte noget nyt og frisk til. Her i denne nyhedsblog vil vi skrive lidt om, hvad der sker i vores ende af verden (læs "meget" hundeverden), men også andre ting, som vi synes, at vi vil dele. I disse tider med Facebook-dominans, er der efterhånden tendens til, at hjemmesiderne træder i baggrunden. Vi vil forsøge på at skrive nyt i denne "nyhedsblog" så tit som overhovedet muligt - det er jo heller ikke alle, som har lyst til at være med på Facebook.

Denne side vil derfor ikke blive nævnt som værende noget nyt, opdateret på hjemmesiden. Så kig tit forbi! Du må meget gerne efterlade en lille hilsen i gæstebogen.

Ups sidder forøvrigt med en meget forvredet fod... øv øv øv. Gled i skoven igår. Slet ikke morsomt.